Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
130
finde det uretfærdigt at sige: «at dø som et Dyr»,
ligesom det er ukorrekt at sige: «at leve som et Dyr».
Disse Udtryk betegner en foragtelig og skrækind
jagende Død, et lavt og unyttigt Liv. Dyret er ingen
lunde raat, det er hverken umaadeligt, urent eller
lastefuldt, medmindre Mennesket har gjort det dertil.
Og naar det dør, sker det stille og naturlig, under
tiden med stort Mod. Det gjør ikke megen Staahei,
naar det skal forlade dette Liv. De fleste Mennesker
kunde ønske at dø ligesaa skjønt, ligesaa rolig og
freidig.
Naar jeg ser en Skabning dø, en Blomst visne,
en Fuglunge falde ned fra Taget eller et Talent
gaar tilgrunde, maa jeg tænke paa Livets store Myste
rium, paa den evige Hensigt, som alt er underlagt.
Og kan jeg end ikke se nogen gaa bort herfra uden et
Savn, kan jeg paa den anden Side heller ikke undladc
at tænke: «Liden eller stor, dunkel eller lysende, alle
har sit Udspring fra den samme Kilde, alle deltager i
det store Livsværk. Kan det, som har sit Udspring i
selve Livet, aldeles forsvinde? Kan Guds eget Værk
nogensinde høre op?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
