Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLVTE KAPITEL
Feens Fingre.
T
ag af Bordet, Børn, Spinderskerne kan snart
være her! Det er vor Tur til at have dem iaften >^
Hvor mangen Vinteraften har jeg ikke hørt disse
Ord i Elsass? Hvor skyndte jeg mig ikke strax at gjemme
mig bag den store Vedkasse ved Ovnen. Derfra kunde
jeg uden at sees have Øie med alt og høre, hvad der
blev sagt. Muligens kunde jeg ogsaa være saa heldig
at blive glemt, saa jeg ikke pludselig skulde høre disse
uhyggelige Ord: «Charles, det er Sengetid.»
Det var formelig, som om det store, luftige Væ
relse stod og ventede Gjester . . . Snart hørtes udenfra
Lyden af smaa Træsko, og der lød tok! tok! hver
gang de smaa Fødder sparkede Sneen af mod Trappe
trinene. Entreen fyldtes af munter Latter, mens de tog
af sig og stillede de slukkede Lygter i Rad. Og saa
kom de ind én efter én, disse brave Bondepiger, den
ene sundere og mere rødmusset end den anden. Alle
medbragte de sin Rok. Om de store Tener med Harrip
totterne paa havde de bundet pragtfulde Baand. Sid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
