Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Hjemmet.
ste Vaar havde alle disse Baand flagret fra de unge
Soldaters Huer. Kunde vel disse trofaste Minder finde
nogen mere . passende Plads end Tenen ? Spinderskerne
satte sig rundt det store Bord, og Spindingen tog strax
sin Begyndelse. Det gjaldt at spinde mest.
Lidt efter hørtes paany Lyden af Trætøfler uden
fra. Men de Tøfler var store og klumpede. Det var
Omegnens Unggutter, som indfandt sig. Der blev ban
ket paa, Døren aabnedes paa Klem, og der blev bedt
om Lov til at komme ind. — Altid samme Svar: «Har
Dere Rokken med? Ikke det? Ja, saa faar Dere blive
udenfor; Døgenigter slipper ikke ind her.» Men saa
traadte Vertinden imellem : «Naa, naa lad dem ikke seig
pines ved Døren, lad dem komme ind ; vil de være
snille, er de velkomne.» Og saa stiger der ind et halvt
Dusin kraftige Knøser. Undselige lister de sig hen ien
Krog af Værelset.
Rokkene snurrede, snurrede jevnt og behagelig, mens
Samtalen gik jevnt og rolig. Af og til fortake en og
anden en Historie, som altid var for kort. Det er det
vakreste Billede, jeg kan tænke mig, paa et hyggeligt
og virksomt Liv paa Landet. Men hvor er Sneen fra
ifjor ?
Nu har ingen længer nogen Interesse af at sidde
og spinde de lange Vinteraftener. Sammen med vore
Bedsteforældres Dragter er Rokkene vandret op paa
Øverstloftet. Der staar de og slaar af en vemodig Pas
siar i Støv. og Sod. Den mandlige Ungdom sidder i
Vertshusene. Bag disse gamle, gode Skikke, som des
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
