Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 Hjemmet.
En Lørdago Aften hørte jeg følgende Samtale^ mel
lem to Murere, som var paa Hjemveien: «Gaa da ikke
saa fort, vi er jo færdig med Arbeidet, lad os gaa lidt
magelig.» «Ja, det kan du gjøre, din heldige Gris,
som har en Kone, som kan sy og har Maden færdig,
naar du kommer hjem, mens jeg min Stakkar jo
aldrig ved, hvad der venter mig derhjemme. Enten jeg
kommer sent eller tidlig, er der lige meget gjort. Og
det maa du vide, at ikvæld, som det er Lørdag, maa
jeg stoppe lille Cathrines Strømper, før jeg lægger
mig.»
Hvad synes du ’om sligt? En Murarbeider, som
lægger Skeen fra sig ’for at tåge Naalen fat. Det er
et stærkt Stykke, ikke sandt? Men hør nu den næste
Historie:
En velstillet Dame, frisk som en Fisk, havde
intet andet at gjøre end at pleie sig selv. Hendes arme
Halvdel tilbragte sin Fritid med at stoppe til Dør og
Vindusaabninger og konsulere Barorrfeter og Thermo
meter. Paa selv den mindste Spadsertur havde han med et
helt Læs af Sjaler, Paraplyer, ParasoJer, Mediciner og
Bøger. Man kunde tåge ham for en Kolportør. Men
Madame var ikke mere tilfreds for det. Hvor meget
han saa anstrengte sig, manglede altid noget, og de
Bøger, han medbragte, var altid de, hun netop den Dag
ikke brød sig om. Saa en Sommerdag fik hun plud
selig det Indfald at tåge et Strandbad. Fluxens
maatte Hr. Generalen maale Vandets Temperatur. Det
var en Grad under det normale. Men Madame skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
