Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Féens Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Féens Fingre. 147
lægger bare Sten til Byrden ved til alle Tider at ud
bryde: «Er endnu ikke Maden færdig?» «Din Melke
velling er sveden!» «Dine Børn er dovne og næsvise!»
«Din Unge har holdt mig vaagen inat.»
Hvem kjender ikke de Folkeslag, hvor Hustruen
gjør Tjeneste som Lastdyr? Skal noget bæres, er det
hende, som maa lade sin Ryg til. Manden følger tom
hændet efter, forsaavidt han ikke rider foran paa et
Æsel. Ja, saa utroligt det end lyder, skal der gives
Steder, hvor det er Manden, som gaar tilsengs og lader
sig pleie, naar Hustruen nedkommer. Slige Exemplarer
gaar ogsaa hos os lyslevende omkring. Du skulde bare
vide, hvor de tåger det alvorlig og værner om sin egen
Person ! De forlanger, at vi ikke maa røre ved dem
uden med Hansker paa. Jeg tåger dem ined en I Id—
tang og sætter dem paa Knappenaale i min Samling af
giftige Insekter.
Saa var det den anden Karikatur, vi skulde be
tragte. Det er, naar hendes Naade lader sig opvarte
af. sin Gemal, betragter ham som sin Page
eller sin Zebra, hvis hun da ikke gjør ham til sit
Skjermbræt, sin Vifte eller Hovedpude. Det er rent
utroligt, hvad der kan gaa for sig i den Retning. Jeg skal
nævne to høist forskjellige Exempler, og jeg indestaar
for Sandheden :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
