Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Gjestfriheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gjestfriheden. 169
nogle unge Mennesker, som ikke forlanger mere end at
faa Lov at more sig, og som selv bærer Glæden med
sig. Enkelhed og Tarvelighed hæmmer saa langtfra.
Glæden, at de tværtom befordrer den. Jeg beklager de
flotte Selskaber. De er kostbare og bliver derfor
sjeldne. Og Forfængelighed og Naragtighed berøver
dem det rette, hyggelige Præg. Skal Venskabet blive
helstøbt og gjøre sin fulde Nytte, maa vi ofte komme
sammen og uden store Forberedelser.
Jeg kommer nu til et Punkt, som ligger mig sær
lig paa Hjerte. Det gjælder Gjestfrihed mod unge
Mennesker, som staar alene, Det er meget bra, at vi
gjensidig indbyder vore Børn for at glæde dem. Men
det vilde være utilgiveligt at stanse her. Lad os ikke
glemme de unge Mennesker, som ikke har Hjem, eller som
af en eller anden Grund mangler Omgang. Noget af det
tungeste er at sidde alene en Høitidsdag, da alle andre
samles med sine Kjære. Paa saadanne Dage gjør vi de
mest fortvivlede Anstrengelser for at kjæmpe mod den
knugende Følelse af Ensomhed. Jeg kjender brave
unge Mennesker, som har stridt som Helte i denne
Kamp. De har gjort alt for at faa sin lille Hybel lys
og koselig, pryde den med kjære Minder, kortsagt
gjøre den saa hjemlig som mulig. Naar jeg gaar ind
til dem, føler jeg strax Agtelse for disse Ensomme, hvis
Bolig giver dem det bedste moralske Vidnesbyr,d. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
