Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Gjestfriheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
170
samtidig falder det mig saa levende i Øinene, hvad de
mangler. Det er Hygge og Glæde. De har Øieblikke,
da Følelsen af deres Forladthed bliver saa stærk, at de
ikke er istand til at bekjæmpe den. Da kommer de
mørke Tanker, de onde Fristelser. Og som Skinnet
saa ofte bedrager, indbilder de sig, at hvad de savner,
findes lige i Nærheden: de har blot at række Haanden
ud. I slige Øieblikke bukker ofte selv de ædleste under.
Intet virker mere demoraliserende end Forladthed. Den
kan drive os til Skridt, som vi angrer hele vort Liv.
Jeg beder derfor om, at Hjemmenes Døre maa aabne
sig for de Ensomme. Altfor faa Familier forstaar, hvor
meget godt de her kunde udrette. De, som sidder i
Familiens lune Skjød,- ved ikke, hvor haardt det er at
leve ene. De har ingen Ret til at fordømme en Ung
dom, som Kjedsomhed og Ensomhed bringer paa Afveie.
Men Anklagen for de begaaede Feil vender jeg mod
dem selv, fordi de intet har gjort for at forhindre dem.
En og anden vil her kanske spørge, hvorledes han
skal bære sig ad med at more og glæde Ungdommen.
Mit Svar lyder: det er Sindelaget, det kommer an
paa. Almindelige Forskrifter kan ikke opstilles. Jeg
dømmer bare efter mine egne Barndomsindtryk. Jeg
fandt mig altid bedst der, hvor jeg mødte virkelig God
hed. Maden og hele det øvrige materielle Apparat har
Jangt mindre Betydning, end nogen tror. Hvad det
kommer an paa er at møde Forstaaelse og at føle sig
velkommen. Jeg husker fra min Ungdom nogle elsk
værdige gamle Mennesker, som hver Søndag indbød et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
