Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Naar Fuglene forlader Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Hjemmet.
med Mandens og at søge at finde sig tilrette i Forholdene.
Det er et stort Held for et Folk at tælle Kvinder, hvis
Lykke ikke afhænger af Hjemmets Goder og Behagelig
heder. Hvorledes skulde det vel gaa vore Ingeniører,
Udvandrere og Videnskabsmænd, hvis de unge Piger
ikke kunde tænke sig at leve uden der, hvor der findes
Konditorier, Magasiner og Forlystelsessteder ? Hvad vi
trænger, er modige Kvinder, som staar paa Høide med
Mandens Kald. Det er saa langtfra, at Lykken taber
noget derved, at den tværtom bare vinder. Der er ikke
Tvivl om, at det koster megen Forsagelse og Overvin
delse at drage langt bort fra sine Egne. Det er ikke
alene Civilisationen, som de kan komme til at savne, og
den udgjør jo saa at sige en Del af vort daglige Brød,
det er først og fremst Hjemmet, den sikreste Tilflugt
her i Verden, Moderens Raad og hele den moralske
Trøst og Støtte i de tunge Dage.
Men alle disse Ofre finder paa den anden Side
sin Belønning. Et Liv, hvortil der fordres Villie- og
Handlekraft, indebærer i sig en Tillokkelse og Tilfreds
stillelse, som den lune og trygge Tilværelse ikke kjender.
Alt, hvad der staalsætter vor Villie, udvider samtidig
vor Evne til at føle os lykkelige. Blandt dem, som har
lært at kjende Kjærligheden i dens mest ophøiede Form,
er netop hine Unge, som er draget ud for at kristne
vilde Lande, opdyrke Skove og pleie Syge. Denne
Lykke kommer aldrig en almindelig Landeveisrytter til
at smage. Sandheden er, at Forskjellen her er ligesaa
stor som mellem den fangne og den frie Fugls Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
