Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Naar Fuglene vender tilbage til Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
212
for de Levendes Skyld. Alle hører de jo med
til Familien.
Blandt de hjemvendende tænker jeg først paa
Skolebørnene, naar de faar Ferier. De har tællet Da
gene, kan du tro. I den sidste Tid har de sat en Streg
i.Almanaken for hver Dag, som gik. Det er ogsaa
en Maade at stagge Utaalmodigheden paa. Tankerne
fløi stadig mod Hjemmet. Og Hjertet fulgte Tankerne. I
husker det nok, alle I, som har gjennemgaaet det.
Jeg glemmer aldrig min første Hjemkomst efter
et Aars Ophold i Paris. Alle de følgende Aar tilsam
men forekom mig ikke saa lange som det ene. Jeg
troede aldrig, det vilde tåge Ende. Men engang blev
ogsaa det slut. Efter en Nat paa Jernbanen befandt
jeg mig en solklar Augustmorgen paa den store Lande
vei i min Hjembygd i Elsass. Klokken var otte.
Dagen forud ved samme Klokkeslet stod jeg og pak
kede min Kuffert i Pensionen. Da laa der som et
helt Bjerg af Lærebøger, Mure og Bygninger mellem
mig og Guds frie Natur. Og nu idag hvilken Mod
sætning!
Jeg befandt mig midt i den friske, duftende Skov
med glitrende Dugdraaber paa Bladene. Hvert Træ
havde sit Minde. Fuglene sang, og Insekterne sum
mede. Hvor hilste de ikke hjertelig velkommen, de
gamle Bøgetrær og de beskjæggede Graner! Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
