Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Naar Fuglene vender tilbage til Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Fuglene vender tilbage til Redet. 213
en sand Gjensynets Glæde. Naar jeg som Barn strei
fede ude sent om Aftenen paa de ensomme Stier uden
Tilladelse, stod de alvorlige Trær der og med sine
sænkede Grene ligesom dadlede mine letsindige Udfar
ter. Men idag syntes de at række sine Arme helt ud
og sige: Goddag, lille Ven, velkommen tilbage! Jeg
var yr af Glæde, jeg hoppede som en Tulling og sprang
paa lette Fjed gjennem Skoven hen til en Aabning,
hvor jeg vidste, Gaardens røde Tag kunde skimtes.
Da hørte jeg med ét Stemmer. Lige bag mig dukkede
der op to Bønder, som gik og talte sammen. Deres
kraftige Røster gjenlød i Skoven. Det var vor egen
hjemlige Dialekt! Et tarveligt Landsens Sprog er det,
men det rummer hele min lyse Barndom. Ethvert
Sprog forekommer mig kunstlet i Sammenligning med det.
Hvor lød det ikke som Musik for mine Øren!
Over tredive Aar er henrundet, men jeg mindes det, sOm
det var igaar. Hvad de talte om, de to, ved jeg ikke,
og det har heller ingen Betydning. Det var ikke Or
dene, det var Tungemaalet, som fyldte mig med Fryd.
Aldrig havde jeg troet, man kunde være saa lykkelig.
Bør ikke Hjemmet klæde sig i Festskrud for den,
som iler mod det med sligt jublende Sind?
Hvem kan saa komme og tale om Skolebørnenes
Hjemkomst som om en Prøvelse for Forældrene? Jeg
kan neppe tro mine Øine, men jeg har fornylig læst i
en Avis følgende Udtryk : «Lykkelige de smaa Knegte,
men de arme Forældre!» Hvilket unaturligt og mis
antropisk Væsen kan have undfanget en saadan Tanke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
