Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Naar Fuglene vender tilbage til Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Fuglene vender tilbage lil Redet. 215
Det faar staa sin Prøve. Hovedsagen er, at de
kommer tilbage. Naar Modtagelsen og den første For
bauselse er over, vil de nok gjensidig vide at komme
ide gamle Folder igjen trods alle Forandringer. Men
mens vi gaar og venter dem, gjør vi Hus og Hjem
istand for ret at berede dem en festlig Modtagelse.
Hvilken Modsætning mellem et Hjem, hvor en haard
Afsked forestaar, og et andet, hvor man er ifærd med
at modtage kjære Fraværende! Det er med tungt Sind,
Kufferten pakkes. Og mere end én Taare triller ned i
Tøiet. Det mærkes, om saa alle stiver sig op og lader
som intet. Men gjælder det Forberedelserne til Hjem
komsten, da gaar alt saa let fra Haanden, og Sindet er
fuldt af glade Forventninger.
Men I, som paa Haabets Vinger iler hjemad og
finder, at Dampskib og Jernbane gaar saa altfor lang
somt for eders Higen, I staar og stirrer ud i Horison
ten og siger: «Der er Maalet, der er det kjære Fædre
land !»
En mystisk Magt drager Eder didhen. Ved Ud
reisen har I tunge Blylodder om Fødderne. Ved Hjem
komsten har I Vinger. Aandsfraværende staar log
lægger ikke Mærke til de Egne, I farer igjennem.
Videre, bare videre, uden Stans mod det kjære Maal.
Da I drog ud, sendte I lange Afskedsblikke tilbage mod
Landet, indtil det forsvandt ude i Horisonten. Men nu
staar I forud og speider for at faa det første Glimt
af Kysten at se.
De, som aldrig har været udenfor sin Fædrenejord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
