Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Naar Fuglene vender tilbage til Redet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
214
Han ved jo ingenlunde, hvad det vil sige at være Far,
og han maa aldeles have glemt, hvad det vil sige
at være Barn. Hør ham ikke, hjemvendende smaa
Venner! Il hjemad paa Længselens Vinger. Eders
Følelser er gjengjældt. Ogsaa vi Forældre venter med
stadig tiltagende Utaalmodighed. Ogsaa vi har tællet
Dagene. Armene er allerede strakt Eder imøde. Eders
trofaste Barndomsven, den gamle Gaardshund, staar alle
rede ved Grinden for at være den første til at hilse
Eder velkommen. Skynd Eder! Velkomstkysset sletter
ud baade Savn og Sorg. Og lad saa Huset gjenlyde
af glade Røster, saa det kan høres, at I føler Eder
hjemme !
Skolebørnene kommer jo i Regelen ikke saa langveis
fra. Men Hjemmet venter ogsaa sjeldnere Besøg. Det
er dem, som kommer fra Udlandet, fra Amerika eller
Kolonierne. Fra Tid til anden er der kommet et Brev,
det er alt, hvad vi har hørt fra dem. Men nu vender
de hjem. De er underveis. Vi ved, hvad Dag de kan
være her. Hvor følger vi dem ikke i Tanken paa hele
Reisen! Idag er de paa Havet, imorgen paa Jernba
nen. Og snart vil de være her.
Hvordan mon de ser ud? Er de uforandrede,
eller er det Fremmede, vi skal trykke i vore Arme?
Vil de selv have vanskelig for at finde sig tilrette her
hjemme ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
