Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Naar Hjemmet løses op. Enker og Faderløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemmet.
224
er en Selvfølge, ja rent ud en Nødvendighed. Men der
gives ogsaa andre, hvor det staar som en Umulighed.
Det er de sidste, jeg tænker paa. De to levede saa
lykkelig sammen. Saa kom Døden, afbrød det fortrolige
Samliv og bortførte sit kostbare Bytte. Men Baandet
evnede dén ingenlunde at løse. Kjærligheden var stær
kere end Døden. Forholdet saa at sige fortsættes; det
er nu blot gaaet over til at blive et aandeligt. Frem
tidig lever den ene Ægtefælle i Minderne og i Sam
fundet med et usynligt Væsen, som omsvæver ham, men
som han aldrig faar se. En saadan Trofasthed gjennem
et langt Liv er efter min Mening en af Sjælsadelens
mest ophøiede Former. Lad os hilse den, hvor vi
møder den paa vor Vei. Og lad os høiagte dem, som
har givet Afkald paa Ungdoms Haab og Livets Lykke
for at forblive sin første Kjærlighed tro.
Faa er desværre de, hvem det er givet at følges
ad til Livets Aften. Det er en Naadegave, som ikke
kan vurderes høit nok. Men selv den har sin Skygge
side. Jo længere Samlivet har varet, og jo hvidere
Haaret er blevet, desto mere knugende paatrænger sig
dette frygtelige Spørgsmaal: «Hvem af os skal gaa bort
først?» De har levet sig saaledes sammen, at de ikke
kan tænke sig en Skilsmisse. I Gamlehjem for alder
stegne Ægtepar har man et meget betegnende Udtryk:
«de Parløse» for dem, som er blevet Enkemænd eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
