Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Naar Hjemmet løses op. Enker og Faderløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Hjemmet løses op. Enker og Faderløse. 225
Enker. Det er meget træffende. Det er som, naar et
Bind af en Bog er kommet bort fra det andet, eller
én Mansjet fra den anden. Paa samme Maade forholder
det sig med den Gamle, som har holdt Guldbryllup og
saa med én Gang ser sig ene. For ham er Stykket
slut og Tæppet gaaet ned. Trøstesløs vandrer han fra
Værelse til Værelse, som om han søgte nogen. Er det
ikke ogsaa, som om du hører ham hviske: «Har du
ikke seet hende? Hvor er hun?» Her vil jeg frem
mane et vemodigt, men henrivende Billede :
De havde elsket hinanden med fuldkommen og ufor
anderlig Kjærlighed. Begge var de over 80 Aar, elsk
værdige og skjønne som Idealet. I Tidens Løb var de
kommet til at ligne hinanden. En Morgen sov han hen
stille og næsten uden Sygdom. Der gik et Aar, saa
kom jeg en Dag ind til den gamle Enke. Alt var ufor
andret. Den mindste Ting stod paa selvsamme Plads
som for mange Aar siden. Hun sad i den ene Læne
stol. Den anden, hvor han pleiede at sidde, var tom,
men hendes Blik gik mod den, hvergang hun talte om
ham. Det var, som om der sad en usynlig Gjest i den.
Jeg forstod, at hendes Tanker Dag og Nat var hos ham.
«Vil De se ham?» sagde hun, «kom her.» Hun gik hen
til Vinduet og viste mig et lidet Transparentbillede. Der
stod de begge som unge Elskende paa en Balkon. Han
saa ud, som han hviskede hende nogle Ord i Øret.
Hun smilte og slog Øinene ned. For mig staar dette
som et Billede paa den Kjærlighed, som aldrig dør . . .
iq — Hjemmet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
