Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Minder og Traditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Minder og Traditioner. 233
Kunde han det, blev vi jo Medskyldige i hans Tilintet
gjørelse. Døden gjør ham blot endnu kjærere, helliger
hans Plads i vore Hjerter. Der bevarer vi ham lys
levende. Det er Udslaget af et helligt Instinkt, det
første Skridt mod selve Aabenbarelsen. Lad os følge
Veien. Gud har selv optrukket den; han kjender baade
Retningen og Maalet.
Det er min Overbevisning, at de kjære Dødes
Minde er en af Familielivets stærkeste Støtter. Men
det maa undergaa den Forvandling, jeg har antydet.
Det er en skjæbnesvanger Skik at lade det tætte Sørge
slør indhylle baade de Døde og de Levende, gjøre Barn
dommen trist og Hjemmet mørkt. Vi skylder saavel
de Døde som de Levende noget andet. Lad os ved
ligeholde Familiebaandet med dem, som er gaaet bort, og
gjennem det aandelige Samfund med dem hæve os til
et Liv over det synlige. Lad os saa at sige fortsætte
deres ufuldførte Værk og lad os omtale dem som kjære
Fraværende. Paa den Vis vil der over os Gjenlevende
komme til at svæve en Kreds af usynlige Venner, som
vil være os til Trøst, øge vort Mod og vor Kraft og borttage
fra os Dødens Gru. Vedligeholder vi Forbindelsen med
de Døde, styrker vi Sambaandet mellem de Levende og
samtidig Troen paa Ham, i hvis Øine baade Levende og
Døde udgjør en eneste stor og udelelig Familie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
