Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Upsalatiden 1860-64. - Senare »Smådikter». - Namnlösa Sällskapet. - »Isblomman». - 1862 års studentmöte. - »Orchidéer». - Besök i Danmark 1863. - Snoilsky och Christian Winthers familj. - Bidrag till »Nio Signaturers» samling och andra dikter. - Utresan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Venskabsforbindelser. Men hvad sige ikke kloge
Folk? Mig förekommer dette Udsagn at indeholde en
rigtig borneret, filisteragtig, egoistisk Tanke,
der idetminste ikke passer i mit Kram.
Saa gammel jeg end er, föler jeg mig dog hendragen
til Alt, hvad der er smukt og godt, med ligesaa
megen Sympati, som da jeg kun var tyve Aar. De kan
altsaa nok forstaa, at der hverken behöves indvortes
Reflexion eller udvortes Incitamenter for mig til med
inderlig Glæde at række Dem, min unge Ven, en Haand
til et ærligt og oprigtig ment Haandtryk; og dette
gjör jeg med saa megen större Tilfredsstillelse,
som jeg deler fuldelig denne min sympati for Dem
med hele min lille nærmeste Kres. De beder mig at
indrömme Dem en Vraa i mit Hjærte. Jeg försikrer
Dem, jeg aabner med sand Glæde og Tryghed alle tre
Hjærtekamre for en saa elskværdig Gjæst!
Och för att lugna hans oro, fortsätter Winther:
De fortvivler, siger De, om Poesien. De frygterfor,
ät et Arbejde, der i længere Tid tager Deres Tid
og Kræfter i Beslag, skal sætte Dem tilbage,
svække Deres Begejstring eller Deslige. Vær uden
Frygt! Det kan ikke være min Hensigt, saa lidt som
det er mit Kald at höide Dem en Prædiken, men jeg tor
jo nok uden ät misforstaaes – gjöre Dem opmærksom
paa hvad jeg selv i fuldt Maal har erfaret. Det er
sändt: ved et saadant tvungent Arbejde udrives man
fra en Sfære, hvis Luft var nærende og oplivende,
og hvor man bevaegede sig med naturlig Frihed; og
man indespærres for en kort Tid i en snæver Kres,
hvor man næppe kan aande, og hvor man altsaa maa
bruge alle sine Kræfter for paa en honnet Maade at
slippe ud igjen. Men ifölge min Erfaring, kan en
saadan Afbrydelse, et saadant aandeligt Fængselsliv,
være af stor Velsignelse. Ligesom Jupiter leer ad de
forelskedes Eder, saaledes smiler Apollon til sine
ægte Sönners Klager över og Kamp mod Livet og dets
Trængsler; han siger »Per aspera ad astra». – – –
I den anden Stue sidder min Hustru; hun sender Dem
de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
