Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 D. THRAP. [No. 6,
falde af sig selv, at han skrev til sin Barndomsven M. B. Land
stad for at høre hans Mening om Sagen. Landstad har vistnok
maattet tænke som Wexels 12 Aar • tidligere,1 da han saa, at
her var Fare paafærde. Skulde Wexels’ Salmebog faa Ind
gang i Vor Frelsers Kirke, saa vilde den have været autoriseret,
men med de Kræfter, Kirken raadede over, maatte der — mente
L. — kunne skaffes Menigheden en bedre Salmebog. Han anßaa
det derfor nel6i^Bt at sende Xaurin sit Svar i en Avis,2 og her
fremkom da en Kritik, som i Skarphed Intet lod tilbage at
ønske, medens Wexels’ Person naturligvis benan6le6eß med den
største Ærbødighed. Han negter ikke, at Wexels har en Salme
tunge, men anser ellers hans Digter-Talent for ringe. Der er
vakre Salmer af ham som: Hvert et Lys i Livets Nat" —
w Hvor der er Tro paa Gud" — men der er andre, som er nhel
tarvelige". Vi skal naturligvis ikke udtale nogen Mening eller
Dom ved Siden af vor navnkundige Salmedigter, men kun be
mærke det besynderlige, som man kan forudse. Naar Wexels’
Navn og hans Arbejder forlængst er glemt udenfor Kirke- og
I^itteraturnißtorili6rn63 Xle63, vil han leve som Balme6iZter i
Folket ved den Salme 0 tænk, naar engang samles skal", der
kanske nu er den Salme, der synges mest i Norge. Vi vil her
med ikke paa nogen Maade have modsagt Landstads Ytring, at
Wexels’ Salmebog ikke er national. Den kunde med sit Sprog
og Indhold umulig vinde Indgang i vort Folk. Har der i de
gamle (Kingo-) Salmer været noget til Folkesproget og Folke
stemningen henhørende, saa var dette under Bearbejdelsen blevet
udvisket, og en for Folket fremmed Klang var kommen isteden.
Og ikke nok med dette: her var indført en Mængde Ordformer,
der ikke var norske og ikke skjønne: kaver, tav, Tjøme, ty-er,
fri-er, trodselig, mægtelig, skyndelig, skuffelig, fuldstor. For den
nationale Stræben, der i 1830-Aarene, medens Wexels arbejdede
med sin Salmesamling, ikke faldt tækkelig hverken i politisk
eller æstetisk Henseende, var han aldeles fremmed. At noget
nyt her arbejdede sig frem, har visselig været skjult for ham
1 Morgenbladet" 1841 No. 31. Se o. S. 10k
1 nChristianiaposten" 1285—86, 1305-6 (April 1852).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
