Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905.^ 109
WILHELM ANDREAS WEXELS.
endnu 1849, da han udgav Salmebogen. Det nationale Arbejde
havde imidlertid gjort et betydeligt Fremskridt, da Landstad
skrev i Naj 1852. Mange, som i 1840-^arene kavde læst Sal
merne i Wexels’ Samling uden i ringeste Maade at stødes ved
de rent danske Udtryk og de mange unorske Vendinger, havde
1852 faaet andre Øjne at se med.
Kaurins ovennævnte Artikel blev Anledning til, at et Menig
hedsmøde blev sammenkaldt i Kristiania — vistnok det første i
det nittende Aarhundrede. Man skulde tro, det var en stor Be
givenhed, men Aviserne taler ikke om Mødet, der blev holdt
3dje Maj 1852, Dagen efter, at Landstad havde afsluttet sit oven
nævnte kritiske Brev. Det blev holdt i Frimurerlogens store
Sal ved Fæstningen, og for den theologiske Ungdom, der havde
samlet sig paa Galleriet, tog det sig ikke ud, som om Forsam
lingen var stor — maaske 150 200. Efter Stiftsprovst Lieunghs
Anmodning dirigerede Professor Kaurin, der antoges at være
bedst hjemme i Sagen. Han udtalte, nvad han havde skrevet i
wChristianiaposten", og fremsatte et hermed stemmende Forslag.
De optrædende Talere var — saavidt erindres 1 — foruden Diri
genten kun Welhaven og Steensrud. Welhaven paaviste med
det dybeste Alvor Svaghederne ved Wexels’ Salmebog, men gav
sig en Blottelse ved at karakterisere den som pietistisk, idet
han aabenbart havde dannet sig et andet Begreb om Pietisme
end det historiske, hvis han ikke sigtede til, at Brorson havde
for stor Plads. Dette bragte Grundtvigianeren Steensrud til med
Kraft at hævde som Wexels’ übestridelige Fortjeneste, at han
havde været en Stridsmand mod Pietismen mere end nogen
anden hos os. Mødet staar for vor Erindring som et Slags
Tvekamp mellem disse 2 Hædersmænd, og her havde Welhaven
Overmagten baade i Veltalenhed, Argumentationens Skarphed og
fremfor alt i den levende Bevidsthed om, at han kjæmpede for
den gode Bag. Man havde naturligvis et stærkt Vaaben i Menig
hedens Nød med den evang.-kristelige Salmebog, men Welhaven
var jo ligesaa fortvivlet over den som Modstanderne, saa man
1 Forfatteren var tilstede paa Galleriet under hele Mødet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
