Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den syttende Mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 13
som efter Konningen famle
med spæde, udstrakte Arm.
Konge! trin hen
til Frihedens Altar i Granernes Skov!
Hvor Maien ryster de duftende Lokker,
hvor Dig Normænd omslynge
— en Borg, som ei Ulykke rokker
Hør! hvor de synge
din og Selvstændigheds Lov.
Hvilken Niding tør Kredsen sig nærme?
— den Kreds, ærværdig ved Oldingers Sølvhaar
og sød ved de Norges yndige Qvinder
og Ynglingers Blik og de blussende Kinder:
denne Kreds om Altret, som staaer
i Lunden, som Normænd beskjærme?
Ha! hvem tør male misundeligt Had?
og skelende Mistro
imellem Konge og Folk?
Gid Normannakonge du sad
her mellem de smilende Mødre,
i Mændenes kraftfulde Boe!
— her er Ærlighed Tolk
og alle er Brødre!
I Normænd! føle denne Glædens Dag,
skjøn som den Elsktes Smiil
og yndig som Minstrellens Harpeslag
i Birkelund om Heltefædres Høie.
For Norge lys — som Solens aabne Øie
for Kloder, høit paa Himmelteltets Blaae
for evig funkler — saa den evig staae!
Gid Ingen kunde sige saa:
Dog ha! hvi jubler da ei Norge ud
sin Fryd, en Høisang hæver op til Gud,
som over Norges Fjelde evig throner?
— hvi bæve ikke de af Jubeltoner?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
