Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sonnate til Hulda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33Digte.
3
— Nys, liig en Kriger af Skjolde trængt,
beed jeg i Fjeldbarme sorte,
thi for min Elskov, jeg havde tænkt,
Stjernen for langt var borte.
(0, hvad er Mile for Elskov vel,
Bjerge og gabende Dale?
Ruller da Tanken paa Hjul fra Sjel?
kan kun ved Læben tale?)
Rengbu’ paa Skulderen hvid jeg hang,
sveddækket løb jeg paa Fjelde:
„ Stjernen skal rødvinget Piil engang
vel paa sin Himmel fælde!"
Syvfarvet Bue jeg spændte . . Ha,
„snart som en hvidvinget Due
daler nu Stjernen, min Sang sig da
hæver som Røg fra Lue!"
Da over Bølgen den flyver, liig
over Othellos Pande
naar Desdemonas Finger sig
hvid vil med Lokken blande."
Favre! jeg elsker Dig: Skjebnen skal
briste, naar Musklen jeg tvinder!
Da vil jeg dyrke Dig i min Dal,
«Himmelens Vestalinde!"
Syvfarvet Bue jeg spændte — men
vaklede, svimled paa Fjeldet.
, . Stjernen er borte? o hvor? ha, den
har bag en Sortsky tjeldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
