Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sonnate til Hulda - Henrik Wergeland til den døde Peter Krefting, hans Ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Digte.
O jeg er trofast, jeg glemmer ei
— o hvor umuligt! — min Stjerne:
trofast jeg følger din blanke Vei
over de Høje fjerne!
Hersk over Bølgernes Skare! hver
ligner en hjelmet Pelide,
eller Minstreller, som Harper bær,
blot til din Roes, ved Side.
Had Du ei Floden, min Himmelmøe!
see, kun din Glands er hans Lænke!
Lad ham blot elske Dig taus og døe!
— det Du hans Ømhed skjænke!
HENRIK WERGELAND
TIL DEN DØDE PETER KREFTING,
HANS VEN
Stjernerne blinke: det er min Vens
Aand, som nu drager forbi,
hen for at give
Aandmassen Tilvæxt.
See, den forbi en Stjerne nu drog,
lig ifra Altret den blaa
Vellugt forbi de
hellige Fakler.
— Helsleiet — ha! var Alteret og
Pthisis Præstinden, hvis Kniv
stedse er sløv, men
sikker og tørstig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
