Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Digte
Dog maa jeg, skjøndt Øinene mægte
ikke at flyve, og Aanden
sukker qvalt som en
Vind i Hulen,
Sværd svinge, skjøndt Ingen det fulde
Såar under Rustningen seer, og
Sved om Saaret, som
Skum paa Bæg’ret.
Qvalt skjælver en Taare i Øiet,
liig naar den ensomme Stjerne
useet sidder bag
sortblaae Skyer.
Ha, Stella, den kommer, liig Stjernen,
seilende frem bag de røde
Skyers Seil, som din
Straale styrer.
Hør Sukket; det stønnende, liig en
Raslen i Lunden, der ønsker:
ak, at Stjernen vil
dale didhen!
Løs Hjelmen, min Stella! — jeg kaster
Sværdet, og griber den Harpe,
den jeg hisset ved
Birken satte.
Ha, skue den, liig glimrende Regnbu’,
lænet til Ygdrasil! Stella.
Ligne Strengene
gyldne Landser?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
