Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brestes og Beines Drapa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 63
11.
Et dunkelt Smiil paa Thronders Kind,
ligt Maanens Skin
paa kruset Hav, den Aften spilled’,
da Drengene vare hos ham tilgjæst
og Brestes Svende i Hallen næst,
støiende Hornet tømmed’.
I større Folder hans Smiil sig slaaer,
— ligt Nordlys naar
det flagrer, som en blegrød Fjeder
om Hjelmen, paa Himlen — for hver Gang Een
af Brestes Svende, paa svage Been
efter sit Leie leder.
Den Mjøddug faldt saa sød og tæt,
den bøied let
til Jord de Valpladsblomster ranke:
Det glædede Thorer, men Sigmund mest;
tilsidst dog flygter paa Nattens Hest
Drengenes vaagne Tanke.
Da væbnet Thrond til Døren gik
et vaersomt Blik
han endnu hen til Sengen sender;
liig Gnisten i Røgen en Tanke steg
i Sjelen blodig — han standser bleg
efter sit Sværd han kjender.
Om Huult er bedst at binde" — ha
den Tanke fra
hans Sjel sig vikler, liig af røde
og gnistrende Hekla en Hvirvelrøg;
han sagte Gulvet med Taaen strøg:
sovende skal de bløde! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
