Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Kvæde ved Christian Krohgs Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.82
Eia, han fanger sin Dug, Himlens yngste Blomst!
Himmelens yngste Cherub
sin Vinge har spændt,
liig Regnbuens Flig,
over det blege Græs,
for Norges Graad at samle, og ind i sin Pragt den baldyre,
Han seer os, seer min Harpe, den klingende Urne paa Graven
Han hører Dithyramben: som Rankens
frydfulde Aande Sjelen, den vidt (thi
den er Daadens Etterklang) spænder hans Vinge.
. . 0 se Morgenskyen hævende sig!
(Hans Vinge rødmer, liig hans Yngstes Kind
— Rubinen i Enkens Slør —)
O se Morgenskyen hævende sig!
Paa hver dens Spidser funklende Dug!
(Hans Pragt baldyret med hans Ældstes Graad
— Fredsregnbuen i Enkens Sorg —)
Se Morgenstjernen i Skyen er yderste, gyldne Lok af Seraphen
som dvæled’ Natten over ved Graven (den lille, som standser
Søvinden, saa med Sorg
den vender tilbage)
og pyntet med nye
Perler, nu flyer
did, did, hvor Tanken standser med Suk:
Jeg tabte Sporet
blandt Himlens Verdner" !
0 der, der, hvor Phantasien udvider Horizonten
vidt foran hver en Aand, som stiger,
mens bag en lys Erindring den udvider
(en lys og tankefuld som Paradiset,
der rækker Frugt og Blomster, om hinanden,
som tusindfoldigt Speil mod Solen). 0
den morgenrøde Phantasie er foran,
den aftenblege Erindring bagtil, saa
at Aanden stedse finder sig i Midten
udaf en Synskreds, som bestandig voxer,
indtil den Alt omfatter. Der er Gud!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
