Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - I. Til Stella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.98
Ceres og Juno og Vesta, der trille
som Taarer paa Himmelens Kind,
de ligne de Oder, som sendes
/// Venner, og brændes.
Pallas, du lille,
knapt kan du skille
fra Luften dit Skin
Ah, du maa ligne min lille Canin.
Jord, fra dit lunkne, frugtbare Skjød
Morgensky springer som Rosenglød.
Regnbuebeltet, sprunget ito,
siger: du lod ei din Jomfrudom Ro.
Snart du din Elsker, Solen, gav
Mammuth i Skov, Leviathan i Hav,
Kydskheden manes til Pande-Pol,
Viinhøjebarme krystes mod Sol,
Libanons Navle og Arams Bug
bade sig dybt i hans Kjærlighedsdugg.
Jord, dig Maanen holder
i Skyslørets Folder,
sukkende: Moder, jeg fryser . . o tag
mig til din Barm, din Dag!
Jeg tørster og sulter . . o giv
mig af din Melk, dit Blod, lidt Liv!"
— „Ah, Maane er voxen ... Fy skamme dig Dreng
Du har besteget alt Stjernernes Seng.
i
Hæng ei ved Barm ; men paa Himmelens Eng
springe du kan, og af Solstraalen plukke
(nu skal din Fader dig føde)
Citroner om Morgnen, Æbler om Qvel,
0 de vil Tørsten nok slukke.
Frisk! De bekomme dig vel!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
