Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 127
Nelliken svulmer ved Siden af to
Blade af Rosen:
Terner, som rødme ved Brudens Pragt.
Roserne ligne to purpurne Seil,
hviftende over
Bølgen, bedækket med sneehvidt Skum.
Se i et Slør af Jasminer de to
mørke Violer,
glindsende under et dunkelt Blad!
Høit over Kronen der flagrer et mørkt
glindsende Axskjæg.
(Natten der ruger om Aftnens Guld.)
Se, det er Blommen, jeg fandt! — 0 Cleanth,
evig min Tanke
klæber, liig Dug, ved dens søde Kalk.
Ha, vil den højere gløde om Blod
væder dens Rod? om
Taarer dens Blade, liig paasprængt Dug?
Skulde jeg Guddommen tænke, hvis Ild
rinder bag Steng’lens
Liljeslør, gløder i Blommens Kind?
Skulde jeg tænke mig Huldblomstens Sjel?
Ha, kan en taaget
Jordaand sig hæve til Englens Syn?
Er den en Himlens Seraph, som vor Jords
Roser saa elsked’,
at den til Bolig sig kaared’ En?
Eller en flydende Demant, hvis Vand
ejer Resedas
Vellugt, mon bølge i Blomstens Kalk?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
