Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 133
Vaagen, og, naar Alt mon svømme
om i Drømme,
tidt et Navn, som fremmed lyder,
frem paa stille Taarer flyder.
— Ha, hvis jeg erindrer ret:
Stella, Stella lyder det."
Dybt det Ord fra Hjertet springer;
thi det klinger
klagende, som naar Alrunen
rives voldsomt op af Granden,
underligt som Lyrens Klang,
idetsamme Strengen sprang."
Vist ved „Stella" han vil minde
sig en Qvinde?
Ham en mørk Erindring tynger,
Havets Slange liig, som slynger
svulmende et dobbelt Baand
om vort Olds Laocoon."
— Lad dem tale! snart de ville
rede stille
op den Dødes Hovedgjærde :
lænede til sine Sværde,
vil de bede Gud om Fred
for den Yngling de grov ned.
Om min Gravhøjs tause Side
vil sit hvide
Blomstslør Hylden venligt folde,
liig den grædende og kolde
Niobe, hvis Marmor sig
bøjer over Ætens Liig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
