Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 137
Os Han Ohebiel kalder
(Ædel Kjærligheds Engel)
Stella! Stella!
Natten skal tjene os, liig en
stum, men skarphørig Morjan,
Stella! Stella!
Se, den vil bringe os Sukket,
Møens Barm den betroed’,
Stella! Stella!
Morgenens Purpursky er vor
drømmebringende Hærold,
Stella! Stella!
Stella.
I Sang græd Sylvius . . . (Qvad er hans
Hjertes Taarer, som Stjerneskud Nattens: hans Klage en
klangfuld Perle i Dybet.)
Din Sjel nær elsktes af Stella, skjøndt
troløs som Arethusa, der bøier sit sølvhvide,
fromme Smiil under Ætna.
En Møes Barm bliver dit Hellas — o
segn der tusinde Gange! De guldgule Lokker din
Hyld i Maanskin bag Graven.
En bred Sølvlyra ægeiske
Søe vil være, og Latter den Sydstorm, som springer paa
Hav med hvide Sandaler!
Dit Sværd? Ha Moslemins blodige
Sværd, som Ørnvinger brede, er funklende Bægre 0
Helt, du falder? du falder?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
