Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VI. Under en Birk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Digte
Se den Lydier spiller Andres Sang!
En Concertsal er hans Fædreland.
Se hans Skjæg er graadvaadt; thi hans Tante fik Hoste!
Eller bliv en Krigers Bytte, som
kun er Helt, naar Klingen klingrer bag
modrød blusser Kinden kun af Rustningens Gjenskin!
— Eja, jeg vil ei meer mig indbilde, at
disse saa luftige Grene er Stellas
Håar, at den snehvide Stamme er Nakkens
skinnende Hvælv,
at Stormen var Nakkens Vellugt, bølgende
Haarlokken! Derfor var Stormen mig lunken,
og i mit Ly jeg mig syntes en salig,
surrende Myg.
Harpen var min Vinge, med mit Neb
jeg i Stammen med Vellyst bored’, dråk dens Saft.
Ah, jeg lugter nu den tomme Storm!
Birkens Saft er ei Stellas Blod, jeg smager nu.
Hjem vil jeg flyve: Digt jeg ved Bægerblus
skriver paa Væggen . . Ah Maanen har hængt der
en hvid Tavle, en Stambog for Elskov.
Endnu jeg engang tretten Cheruber, med
Lynplecter, sender, med Regnbuebelte,
med Tordenskyharpe i Øjet.
Hil mig! dit Hjerte optøer, min Stella, og
blomstrer som en Hyacinth frem paa Læben .
Paa Bladet er tegnet: jeg elsker."
Eja! jeg sender tretten Serapher til
Stella, i lyseblaae Taaregevandter,
baldyrt, som Kalifens, med Oder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
