Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VII. Min lille Kanin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 153
er saa plat i Støvet sat,
at en liden Gravhøi kan
grændse om det hele Land,
at et Udet Hul kan tømme
ud det hele Herskerdømme
— ak, om Guddomsskin er Kronen,
er dog raadden Tue Thronen!)
. . Se blandt denne Æt, som paa
egen Grav som Konger staaer,
medens deres Brødre, som
jo fra samme Moder kom,
maae i Støvet knæle ned
(stolte Elephant iknæ,
frie Hingst i Lænker se!)
ofre Frihed, Fryd for Fred,
ofre Blodet, naar han tørster . ,
Se blandt denne Æt af Førster,
som med liden Fingerbøile
stærke Leviathan tøile,
som med kunstig Staaleklo
og ved lidet Pileneb,
trods de vege Muskler, kan
slukke Løvens Tungebrand,
Hjertegnisten ud kan snoe,
Ørnen naae ved skyhøit Greb
. . Lille Blaamin, se, iblandt
disse Stolte, dog du fandt
Dig en Ven, som, selv blandt Disse,
ei den Mindste er tilvisse;
dog saa øm, at, hvis det Ønske:
at vi skulde bytte Skin,
du bli’e Skjald, og jeg Kanin,
du faae Harpe, jeg faae Grønske,
han i dine Øine fandt,
flux han bytted — o han vandt.
Lille Blaamin! bløde Puse
i min Barm jeg vil dig huse.
Ha, den varmer da i Slummer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
