Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVII. Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte.178
Stjerneskud Skummet, som springer
op, naar Aandernes Vinge
Bølgen slaaer.
Vi ere Aandeæg, lagte i Dyndet; men
Sjelen sig vikler, som Sommer-
fuglen, af Svøbet, og Aande
kraften forøger:
Høiere, gjennem Spiraler,
stiger Aandernes Skarer
op mod Gud.
Aanderne glædes ved Tilvæxten, hvergang
skue den dydige, store
de
Sjel sig af Støvhammen vikle:
da vil, som Ørnen,
rystende Riim af sin Ham, den
Synden kaste, og tyde
Verdens Digt.
Aanden (liig Straalen, som skyder sig ned
fugtige Muld, og som stiger
i det
op, som en glindsende, guulgrøn
Palme) i Drengens
Legeme daler, og skyder
op i Daad, som er Sjelens
Blomst og Frugt.
Qvinden, som føder ved døsige Lampeskin
hører med skjælvende Fryd et
Skrig fra sin Nyefødte; neppe
ahner hun Aanden,
dalet i Fosterets Jordsjel,
liig i Danaes Skjød den
gyldne Regn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>