Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVII. Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Digte.
Barmen er et mystisk Qvad
om en Melkeveierad,
vogtet af et Englepar,
som til Hjelme Sole har.
. . Ah de løfte Hjelmen op,
dukke sig saa atter under,
som en Sommerfugl, der blunder
i en hvælvet Rosenknop!
Se min Qvindes Jomfrubarm
er en Harpes Sølverkarm,
Aarerne med Jomfrublod
Harpens Strenges gyldne Flod.
Ha, de spænde sig saa fulde!
Hjertet er en Strenge-rulle.
Ah, de sittre . . Jeg af Alle
hører deres Toner falde.
Ha min Sjel, en Storm af Sang,
være Vinden, som tør strømme
over Stellas Æolsklang!
Aanden, skjult i Stellas Huld,
blomstrer frodig frem af Muld
i reseda-duftende
Dyder, som mod Himlen lee.
Men i Vedbend blot og vilde
Hyben springer ud den anden
Aandens Deel.
Taagede Secler forgaae, før en Genius
neddaler heel i en Sjel: da
Folkene ryste ved Guds det
synlige Greb i
Verden: Gemytterne bølge,
som, naar Nordvinden kommer
krumme Ax.
Saadan en Aand skjød sig frem af den romerske
Julii Sjel i Bedrifter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
