Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVIII. Paa en Kirkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
<
Digte. Første Ring. 193
endnu hjerteløst Kyrads
staaer for hjernetomt Pallads:
endnu hist og her er Vaaben
(som om Adils var i Hoben)
som Kronen, i Klerkemulmet Lys,
hviftende i Trælle-gys.
Du har blodig Spurvehøg,
Glenten og en hykkelsk Gjøg
med din Trillesang at binde,
saa de ikke Klo kan finde.
Jeg har værre Høg at tvinge
(Klingeneb og Kobbervinge)
Du har til din Harpes Spøg
Nøddeskriker og Musvitter.
Jeg har norske Jesuiter
(Salighedens Aagerkarle)
norske Jyder, norske Jarle.
Du i Granetop har søde
Drossels Barm med Sang at føde,
saa du faaer dit Kvad igjen
omskabt til et Dvergmaals-spil,
(som muntert Ord til traurig Ven
faaer Svar i Vemods-smiil).
Jeg ved Granerod har funden
ogsaa Drossel sød i Lunden;
men saa taus, som Stjernen, der
er for smuk til Selv at qvæde,
men de høie Engle græde
ved dens kolde Liljeskjær.
Ha i Sol se Brudeseng!
se i Maanen frodig Dreng!
Livsens Aand, af Morgenskyer,
fletter Dig en Rosenhytte!
Øde Jomfruvemod bytte
Du med fulde Modersmiil!
Søde Stjerne,
vil du evig være Terne?
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
