Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blaamyra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BLAAMYRA
BALLADE, SJUNGEN FOR ØSTERDALSKE JÆGERCORPS
OG iste MARSCHERENDE BATAILLON AF 2det
THRONDHJEMSKE INFANTERIEREGIMENT
Anmæ r kning.
I 1808 vilde den svenske Generalmajor Gahn — den Samme, der i 1814
hilsedes saa tilgavns ved Lier — med 1000 til 1200 Mand trænge ind i Norge
over Østerdals- og Soløers-Grændsekjøl. Lykkedes det ham, da kunde han
baade gjøre et Indhugg i Landets rigeste Provindser og den farligste Vending
mod Kongsvinger i Ryggen af den der staaende norske Hær, som desuden havde
nok at bestille med en anden stærkere svensk Armee, som stod den lige i
Ansigtet. Det kom ogsaa strax efter den Batalje, som her besynges, til et Slag
imellem disse Hovedhære ved Lier, nær Kongsvinger, hvori Ingen af Begge
synderlig kunde rose sig af Seieren. Men Gahn stod netop i Begreb med sin
Hær, der især bestod af Dalekarler, at forlade Grændseskovene, forat trænge
frem i de dyrkede Egne og betræde Hovedlandeveien, da han paa Gaarden
Baltebøls Grund i Aasnæs Annex i Hoffs Sogn i Soløer, paa en Skovmyr og
tildeels i en, kun af en smal Vei gjennemskaaren, Skov — hvilken Egn kaldes
Trangen eller den blaa Myr" — først opholdtes af Lieutenant Vestby med en
ganske liden Troppeafdeling af Iste marscherende Batallion af 2det throndhjem
ske Infanterie-regiment, og siden af denne Batallion selv, commanderet af Oberst
lieutnant Ræder, hvortil kom et Par Skiløbercompagnier, saaledes modtoges, at,
efter den blodigste Kamp fra Skjærtorsdags Morgengry til ud paa Formiddagen,
det hele svenske Korps var dels fangetaget dels hugget til alle Verdens Kanter.
Med den naturlige Glæde over denne og lignende Vaabenbedrivter forener
sig den bittre Erindring om den forrige usalige, unaturlige Forbindelse med Dan
mark, hvilken med politisk Skjelmkløgt spandtes saameget fastere sammen af
alle de Traade, som det kunde lykkes at afskjære mellem de nu, under gjen
sidige Lykkeforjettelser, Høiagtelse og Kjærlighed, forenede tyende nordgothiske
Brødrefolk. Men Saga, som vel ikke tillader os at glemme Noget, det være
Ondt eller Godt, lærer os dog derfor intet Had; men kun idel Forjettelse og et
Haab, der vil skyde store, Hav og Land bestraalende Blommer, saasom det har
sine Rødder i disse Folks Natur og i den graa Oldtid, da man saae Broder
kjærlighed og Selvstændighed og Frisind og Tapperhed nok saavel forenede
tilsammen. Sagaen under os at frydes ved de smaae Lys, som skinne dybt
tilbage i Natten; og see vi end der Hammers og Osloes Hdebrande som gloende
Maaner i Horizonten : saa vende vi Øret til Lillehammers og Tromsøes Tømmer
mænds-hamre, til det friske Morgenliv, og til det blomstrende Christiania med
dets Storthingshal og constitutionelle Regjeringscontorer ; og — ikke bekla
gende, at Norge i lang Tid ikke var klogere end saa mangfoldige andre
Lande i det gamle Europa; men erindrende, at det er klogere og lykkeligere
end mange Lande i det nye Europa — vende vi Øinene mod det skjønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
