Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Blaamyra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Digte
27.
Alt begraves, Elven selv
i sit Dalehjem.
Om et Aar paa høje Hvælv
bærer Liig den frem.
Fyrren gjennem Loug og Mjøs
gaacr med lystig Hast
— den, som før den kom tilsjøs
alt var Orlogsmast.
28.
Kom da, Gothe, ei med Kiv
til din gamle Maag.
Ikke bærer Nakken stiv
slige norske Aag.
Kom med Fred, og se med Agt:
den Natur, som stred
med sit kjære Folk i Pagt,
smile kan i Fred!
29.
Uren, som, da Baunen goel,
knuste Mand og Hest,
kneiser da som Talerstol
som en Aftenblæst.
Derfra i en Høisang den
lyser Dal til Ro.
Næste Gry Guds Fred igjen!"
hvisker Morgensno.
30.
Skyen, som paa Tydalsvei
hylte Hær i Grav,
seer du skylle over Hei
som et Purpurhav.
Gylden hveren Morgen er
over Dalen spændt.
Hvo, som Øie har, da seer
Morgenpsalm paa Prent.
31.
Hvo, som da vil give Agt,
seer i Morgensky
gylden Davidsharpe lagt
over Bygd og By.
Hvo, som Øre har, han maa
Engle høre da
med de første Straaler slaae
der: Hallelujah!
32.
Men den Trangens Sangens Dag
skinte ikke Gry.
Jorden gløded som et Flag,
Sørgeflor var Sky.
Lænede til Furutop
mørke Skodder græd,
ved at see en Brødretrop
fare saa afsted. —
33.
Norge slaaes for sine Børn.
De for det igjen.
Ynglen om en Moderørn
Nor er og dets Mænd.
Andet Paaskeblus den Dag
der var ikke tændt
end den Gnist af Ræders Slag, —
de som faldt saa jevnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
