Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spaniolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Digte
Du negter Gud med Solens Øje
at læse hvad i Støv han skrev?
og Dagen Laurerne at bøje
om Adamsætens Frihedsbrev?
Espagnas Øx i Solen skinner,
og Calomarde, den Schakal,
gaacr hylende paa de Ruiner
af Spanien: dit Escurial.
Men Gud har Stjerner for at lede
de sidste Ædle, Spanien har,
om Natten sammen paa den Hede,
som Olavides Ågre bar.
Se, Hat og Kappe flux nedglide;
paa Natteheden bli’er det klart.
Thi Klinger funkle om det hvide
paa Panden skrevne Frihedschart.
(Afdækker sig)
Her læser Du det, Drot, og bæver.
Thi Du ved første Blik forstod,
at nye Aanders Hær sig hæver
i Dampen af det rundne Blod.
Det samme Frihedskrav de qvæde;
og for det hurtigen at naae,
Martyrens Bane fro de træde,
og raabe det fra Himlen saa.
Det hører Mennesket, og Blodet
ei skrækker ham, det Æresspor.
Dog vil han leve for Klenodet,
hans Fader gik i Døden for.
Se der de hyllede Gestalter,
Du veed at vandre om dig, Drot:
de Murere, som Friheds Alter
opbygge engang af dit Slot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
