Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folkeviser (Tredie Række) - Brylluppet paa Styrheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360 Digte.
7.
Reiser gamle Halvard sig fra Bryllupsbænk :
slaaer i Bordet før han mæler:
„Gaven lærer os, foragt ei ringe Skjænk,
Herren selv kun Villjen tæller."
Da til Alles Skræk de pludseligen saae
gjennem Nøglehullet fare ind den graae.
Flux paa Halvards Skolt
sad den Vesle stolt,
som en Værtshuusmand paa Kjelder.
8.
„Halvard! sandt Du talte — mæler han paastand —
Dog min Gave meer betyder.
Af mit Horn saa simpelt, uden gylden Rand,
stedse Overfloden flyder.
Simple Blomst, jeg fæstede paa Brudens Bryst,
dufter selv i ringe Hytte Hjertelyst.
Flid er Hornets Navn;
Nøisomhed i Savn,
saa det Navn paa Blomsten lyder.
9.
Slig en herlig Brudegåve, Brud saa veen,
dig en gammel Ven da sender.
Thi i Stellet rask, i Stuen net og peen,
saadan længe han dig kjender.
Vær som hos din Fa’r hos Dig da ligesaa!
Da en Ven Du har i Styrinissen graa." —
Dermed Nissen fløi.
Men en Hurrastøi
fulgte ham, som aldrig ender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
