Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - III. Aanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Anden Ring. 393
Stærke Geist, som rundt min Vaar suste i Orcancr,
kom, og knæl hvor Herren staaer! Hører du, han maner ?
Fule Gejst, med Drageild under Englefjere!
Med et Vredesøie vil jeg din Barm opskjære.
Falske Geist, hvad lovte Du? — Frihed, Fred og Glæde.
Mange Aar kom det ihu, lærte kun at græde.
Frihed? — ha, hvor Aanden kan lægges selv i Lænker!
Vil du miste Fædreland, siig da, hvad du tænker!
Fred? — i Lovhyæners Gab lidet deraf levnes.
Fred — hvor Latter er et Drab, som af Konger hevnes?
Fred? — ak faaer du Fodefæst i et kløvet Hjerte?
Kan jeg dig, du hulde Gjæst, med min Graad beværte?
Glæde? — hvor er Hytten min? Der hvor Ravne bygge.
Hvor min Møe i Brudeliin? Ak en flygtig Skygge.
Var en Stjerne hun endda, var det dog Elende,
at jeg kun saa langtifra turde dyrke hende.
Geist, ha! hvisker du iløn: bo i stolte Bølge!
Vestenvinden er saa skjøn, kan tilsengs dig følge."
Vel! jeg tog det blaa Pallads, fulgte blot en Hoben
Satanaser i Kyrads og i Dommerkaaben.
Vel! jeg tog den Vestenvind, vilde den blot skjære
Roserne af Stellas Kind, og til mig dem bære.
Geist, du lovte mig en Jord, liig en formet Himmel;
— bandt mig med en Slangegjord til en Djævlevrimmel.
Blommerne, du gav min Kind, vare jo forlorne.
Disse Qviste om min Tind have sine Torne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
