Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - IV. Det befriede Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte398
Ja der, min Sjel, med dit spæde Straaleduun
pladsked du glad i den hellige
Aske, imedens mit Legeme vandred igjen,
som Søvngjænger bleg, under Norriges Maane.
Der laae du, indtil det drøned over dig.
Da Drømmens Uldtot du kasted, men
nøgen og skinnende svam du til Dagen idag
tilbage, fløi oppåa dens Skulder og blikked.
Ejah! hvad seer jeg?
Der laae du til Havet derudenfor Washingtons
og Kocziuskos Minder — det
Hav med en blaanende Bølge for Dagen idag,
ja det som igjennem de Seculumsstøtter
skal flyde sammen med Oldets laurkrandste -
der laae du min Sjel som en efterglemt
Svane i Sundet ved Salamis, indtil det Hav
deruden som eier Dig, opsteg med Bulder.
Da fløi du skrigende op; thi over de
Herkulesstøtter paa Toppen af
Havet, der reiste sig, saae du en skinnende Svan
— ha, gamle Fayette dit Hoved, det hvide.
Da fløi du skrigende op
Ejah, hvad seer jeg?
Farvel Aratus Urne! Mig lokker skjønnere Klang.
Fayette, Amerikas Friheds Søn og Frankrigs Friheds Far,
tiltaler Paris — det lytter med sænket Bannerstang
(den Samme, som det af Louvres Gitter i Julidagene skar).
Visn, Rose, som i Aristides’ Aske vover at varme din Rod!
Mig dufter sødere Minas Sværd, besprængt med Carlisters Blod.
Ei meer forat kysse Hannibals Skolt, til Ponti Strande jeg gaacr.
Mig kneiser Hooghvorsts Isse meer stolt med flere Laurbær end
Håar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
