Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - V. Farvel til Alfred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Digte.
Min Irisk — ak, du mærker, at
en Taare tyngede din Ving.
Du toer i den dig skjær og glat, og stryger saa min Kind
Fortrolig sætter du dig paa
min Pen, den rosenløse Tjørn
Ha fly det hvide Lyn, du Smaa! der sidder jo en Ørn.
. . Du stirrer i mit Øje saa;
ja, Irisk, lige i min Sjel?
Du spørger: turde Hjertet slaae, mens Aanden tog Farvel?
Du flyer saa vidt som Vaaren er
og bringer mig et Blad derfra.
Ja find mit Såar, og læg det der ; maaskee det heles da.
Dog mindes altid jeg en Eeg,
der, alt bedækt med syv Aars Mos,
imellem tyende Hjerter steg — ja, Alfred, mellem Os.
Men liden Ormetunge skar.
Og Hjerte-egen, malmet som
en Evigheds Pillar den var, i Raate kanted om
Jeg sidder paa den brustne Bull
og leer og seer hvor Stjernen flyer,
hvor Bølgen ruller Rull i Rull, og paa de lette Skyer.
Du troer, at Os fra denne Stund
adskille Dyb til Evigtid?
Tro, det en Slangebrod er kun, den Isthmus for en Mid
Til Du gaaer over den — Farvel!
Farvel! — det er et herligt Ord.
Det toner hjemligt fra min Sjel om alt hvad skjønt paa Jord
Farvel", det Navn har jeg forært
min Lykke, Brud og fagre Aar.
Men er det Navn paa alt hvad kjært,
da Alfred, du det faaer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
