Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XIX. Den Mismodige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Digte.
Jeg tier da — javel! Ak, Ludvig, ikke vel!
Thi just idag en Tanke
er kommen til min Sjel.
Den har i Haand en Jord med brændende Throner besat
og dog, trods disse Rosers Duften,
(en Hær af Majestæter, som dampe hen i Luften)
skjøndt denne høje Tanke,
med Guddomsild i Øje og Engleving paa Hat,
paa dødeligt Hjerte banker, ja banker — tys ! den banker
jeg raaber ei kom ind!" men sidder taus som Nat.
Saa Taushed svor jeg Vormens Bølge
og Skreyas Sky:
de Eneste, som ville høre
de Eneste, som kunne svare,
de Eneste, som mægte følge
Dem som paa Harpens gyldne Gry
fra Himmelen til Jorden flye.
Jeg til en Liimpind Plectren gjorde;
min Lyras Streng
jeg snoede til en Dompapsnare;
jeg hang min Harpe som en Done
i vildest Skog i hele Norden,
at fange Trost som liden Dreng
til prægtigt Skjaldfarvels-Festin.
Der hænger den — Nu syng med Vinden J
Og lefl og bol,
mit straaleaarede Livsenshjerte !
— for Verden Min og Mit forinden
jeg gav dig fri til Sky og Sol —
med alle Verdens Vinde bol!
min gyldenlokk’de Elskerinde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
