Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XX. Den Freidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Digte.
Da rider du Yngling! da udruller Modet
i Farten en Ving;
og let som paa Blomster du vover de Spring.
Da spreder jo Blodet
paa Kinden saa deilige Roser omkring
mens Hende forlod det,
hvis Hjerte paa Bakken skal klappe saa bange?
Da rulle sig Tordener jo i dit Spor?
Da bølge jo under dig Bjerge og Vange?
Da gnistrende Lyn i dit Fodtrin sig snoer;
og jovahske Skystøtter bag dig jo prange?
Og halvt, at en Guddom imod hende foer,
den Elskede troer.
3.
Geled paa Geled over Marken sig høine!
Opover de Blodbann’res flammende Hav
lad Spydene løfte de funklende Øine,
at see efter Vinket af Høvdingens Stav!
Naar Hære om Høiderne Staaltage hvælved;
men Svovlskyer graae
et Afgrundens Gulv over Dalene slaae;
mens fremaf det Helved,
(liig døende Svømmere hist paa det Blaa),
paa Røghavet skjælved
Geleder af Skygger fra Dyngen derunder,
der høines om blodstænkte Cæsar til Vold:
Du Yngling, da voxer der Laurer af Vunder!
Da prøves et Sværd, og i tusinde Fold
strøer Sejeren duggede Roser indunder.
Da fremad! Da, Saga, du Riddersmand bold,
vil mærke dit Skjold!
4,
I Skodder, som henover Engene famle
paa Duunvinger graae, hyller Stjernerne til:
de Venner af Jorden, de huusvante, gamle,
der sidde hos den, naar den indslumre vil!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>