Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ved Pressefrihedens Død (1799)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 11
5.
Dens Sjel er flyed, dens Mæle borte.
Fiskalen om dens Strube hang,
og persed ud vor Friheds korte
men jammerfulde Svanesang.
Den kun bestod udi et Suk,
som han, der strypte, kaldte Muk.
6.
Det Suk, den frie Presses pinte
og sidste bange Klap: din Geist,
o Frihed, histhenop dog hvinte,
hvor Dommen har sin Throne reist.
Det sender hid igjen engang
sin Røst med Domsbasunens Klang.
7.
Til da se ved sin Krybbe Hesten!
Den Fryd har Trældom og for Mænd.
Til da lad Skurken plyndre Næsten,
og flyde kun Fiskalens Pen!
Til da, du kneblede Geni,
og mulebundne Sandhed, ti!
8.
Til da hør Magtens Thordner ringe
vor Frihed ind i lune Grav!
Til da lad prentes ind med Klinge
paa Folkets Ryg dens Epitaf!
Til da, I Mænd, til da, til da
et stort, et langt vive le roi!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
