Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ode til Napoleon Buonaparte (Af Lord Byron)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 23
6.
Hvor rulled Han sit Blik omkring,
der vilde kløve Eeg, — som brast,
men (ei han tænkte det) med Hast
ham qvalte i Tilbagespring!
Du vovede tilsidst at spænde,
Din grumme Magt til Daad liig denne.
Og Skjebne mere tung
blev Din end Hans i Egens Sprung:
Han Rovdyrs Rov i Skogens Skygge,
Du maa dit eget Hjerte tygge.
7.
Da Romeren i Romas Blod
sit brændende Hjerte havde slukt,
til Jord han slængte Dolken lukt,
og dristig Magtens Tind forlod.
Af dem forfulgt med bitter Smæde,
som engang trælled i hans Kjæde,
i rædsom Storhed, med
slig Dom han sad ved Arnens Fred.
Hans Hæder var, da han gav Magten
(skjønt selv forsvart) og tog Foragten.
8.
Bort Kroner Spaniolen hev
for Rosekrandse — bort han gav
et Keiserdom for Cellens Grav,
da Herredømmets Ruus bortdrev.
Sin Perlekrandses strænge Tæller,
i Troeskiv subtilest Skjælder,
han ret i Barndom gik.
Dog havde det havt bedre Skik,
om kjendt han havde ingensinde
Skinhelligs Skammel og Despotens Tinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
