Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romance. Efter Skotten Derwent Conways Udsagn oversat fra „Høinorskt“ - Til Sylvan (En Botaniker)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 31
>
Under Berg og Sjø den Bryllupsfærd drog
Solen randt. Til Moer Skjøn-Signe kom ei
frem.
hjem
Ho! ho! ho!
Mellem Lommens Skrig
Hvinende løfter Signes Klager sig.
TIL SYLVAN
(EN BOTANIKER)
Paa Grændsen mellem Liv og Død
vi mødtes førstegang:
paa sidste Stribe Snee, der flød,
en Blegnen liig, paa Vang:
paa sidste Blink af Jis, det blaa:
paa første Smiil af Grønt, hvorpaa
en Lærke gjør sin Sang,
— Paa Grændsen mellem Liv og Død?
Ei Vaar, ei Vinter da.
En Jevndøgnsdag vi mødtes — ja!
Og under første Haandtryk brød
en Funke frem af Jordens Glød
i første f,Farfara."
Og liig det Smiil, der bævred om
Pygmalions Staty
(det Drømmesmiil før Livet kom),
fremzittred paa den blege Vang
(der hvor vi mødtes førstegang)
en Anemone" bly.
Det var i Martsviolens Skjød
— det lille Himmelhvælv
at vore Sjæle sammenflød,
at vi med Vellyst sammengjød,
Sylvan! Sylvan! vort Selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
