Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fortvivlende Yngling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte 35
Først nu du veed da, vise Mand,
at Sukket gaacr i Luft.
Tolv Alen under Jordens Rand
du derfor sukke vil,
at Sukket idetmindste kan
hendøe i Blomsters Duft.
De Dommere de nikke dog,
om ei de høre stort.
To sammenbøjde Veibredax,
to ømme Primler danne strax
Bønhørelsernes Port.
Men kan du sværge, at du fik
fra Hist saameget Svar,
som disse Blommers døde Nik
— velan! jeg gaacr de Trin, du gik;
og du mit Gravsted har.
Blot for din Stav jeg sælger dig
min Grav da, gamle Mand.
Jeg elsker den: af Alt, hvad jeg
har bygget, lykk’tes den kun mig:
det Tempeldyb i Sand.
Jeg byggede paa Manddoms Eed
— en Borg paa Hængedynd
paa Qvindetroskabs Evighed;
for Dyd min Andagt knælte ned,
og fandt kun sminket Synd.
Jeg saae engang en Frihed — ha!
hvor skjøn før den nedsank!
Som Stjernen herlig langtifra;
men dalende til Jorden, da
kun brast et uselt Luftsyn, ja
en Blære fyldt med Stank.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
