Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Hottentot tegnet efter Naturen - Barnets Aasyn (Med en Maanedsrose til en Moder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 65
Har han ei Mod? Engang i Tiden
han ejed det. Men Trældom arg
har suget ham til Been og Marg.
Er da hans Idrætsaand saa Hden?
Ak, Ild og Sværd den Vælde var,
som knuget ham til Intet har.
Ja selve Haabet er forsvunden.
Ei værd sin Føde er den Hunden" —
saa siger Herren jo — han veed
engang ei af Taknemlighed. "
BARNETS AASYN
(MED EN MAANEDSROSE TIL EN MODER)
Hvor ynderigt, hvor mildt og blødt sig runder
det Barneaasyn, som i Uskyld blunder!
som aandede med Liv i Morgenvind
det fine Rødt paa Maanedsrosens Kind,
Hvad Honningdugg dog disse Øine regne!
Hvor sødt et Digt i Smiil de Engle tegne,
udslettet flux med Skyggen af en Drøm,
der traurig er fordi den er saa øm!
Det Tungsind, disse Øienbryn frembringer,
er Mulmet under Sommerfuglens Vinger,
Tusmørket af et Blad, som dæmrer ind
i Dybet af en skinnende Jasmin.
Hvor stærk en Sol, hvis Glands paa Barnepanden
gjør Qvinden skamfuld og forvirrer Manden!
Dog er saa fine Træk dens Straalers Leeg:
hvad Blegnens Rødmen! en Karmin hvor bleg!
Digte 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
