Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syttende-Mai-Psalme for en Skoleungdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digfe 119
A.
Derover hviler Himlens Fred.
Nationens Bøn har kaldt den ned,
og til sin Kraft den bunden.
Naar Alle vi er’ Støv forvist,
et gammelt Minde rækker hist
sin Tinde over Lunden.
Dertil
hver vil
— Stor og Lille
Stene trille.
Mindet sætte
vi, at Gud vi ei forgjette.
5.
Hans Aand var jo i Folkets Raad?
Hans Vældes Storm borttog dets Graad.
Og lange Tiders Jammer
Han endte for vort Folk, da det
i Friheds milde Dag medeet
saae slukne Fiendskabs Flammer.
Hans Bud
fløj ud
over Jorden,
da vort Norden
saae sig kaaret
til at have Frelsen baaret.
6.
Om Kongen, Norges Konge, har
man sagt os, Folkets Fest ham var
forhadt — Sligt kan ei være.
De svore jo hinanden Tro,
og dele Byrden sammen, jo
de maa da dele Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
