Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Politiske og andre Fabler - XXIII. Sælg ikke Huden før Bjørnen er skudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 139
Men Kløgt kan boe i Bustehoved.
De kjækt en Feldbereder loved
at skaffe ham en Bjørnehud
blot han betalte dem forud.
Den Feldbereder var kontant,
og Morgnen dem i Skoven fandt;
thi først — det var en Feil, en liden
den Bamse skulde skydes i den.
Men Pyt;" — sa’e Peer til Paul — hvad gjælder
at om en Time jeg den fælder?"
Og Paul gjensvarte: Pakketæller!"
Saa stode de en Stund paa Luur,
Da hørte de med et en Dur
somom Kaross paa Stene kjørte,
som om en Tømmervælte gled.
Det Bjørnen var, og den var vred.
Saa langt fra de dens Brummen hørte,
de øjned og dens Tandgeled,
saa vidt og langt, mens Øjets Lynen
var endnu mere rød end Trynen.
Da noget Vist sig i dem rørte,
som Mangen før til Flugt bortførte,
der baade bar Gevær og Bart,
og den som diger var og svart.
Men rappe Been
kun frelste Een.
Den Anden Bjørnen fik i Kraven,
og saa han maatte Led for Led
spadsere ned
i Maven.
Den anden Jæger Haser smører.
Den Graad, som randt ustandseligt,
i Fartens Trækvind halvvejs tørrer,
saa han var grimet Æsel liig,
da Hoved indad Dør han ståk
hos Feldberede’ren, i hvem det qvak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
