Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lord Douglas's Sørgesang (The Douglas Tragedy)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digté. 147
Staa op mine bolde Sønner syv!
Trækker blinkende Rustninger paa!
Vogter bedre eders yngste Søster!
Den Ældste er langt herifra."
Lord William over sin Axel saae
hvad nyt man spørger og veed.
Da kom de bolde Brødre syv
saa fort over Lien ned.
„ Stig ned Margaret!" — han sagde nu
og hold min Hest en Stund.
Jeg møde vil dine Brødre syv
og din Fader i Rosenlund.
Hans Hest med snehvid Haand hun holdt.
Ei Taare var i hendes Blik
til syvende Broder nedsank saa stolt,
og Faderen til Striden gik.
„ Stands, William, ditSværd! Ak Elskte slåa
ham ei! Min Fa’r han er!
Jeg kan en Fæstemand nok faae;
men ei en Fader meer."
Sit hvide Slør paa Jord hun slaaer.
Det var af hollandsk Lim.
Det- bandt hun om sin Faders Såar,
der rødere var end Vim.
Nu vælg, o vælg, min Margaret!
Følg mig eller bliv hos din Fa’r!"
At følge dig, William er jeg bered.
Du levnet ei Støtte mig har."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
